Lille Østergårds Økologi

Lille Østergårds Økologi er et lille, familie drevet, økologisk landbrug og en sand naturperle, og gården har altid den naturlige natur og dyrevelfærd for øje.

Vi har dyrket Lille Østergård økologisk siden 1994, og vi har siden arbejdet hårdt på, at forme landskabet og omgivelserne til det unikke naturområde det er i dag.

På gårdens ca. 12 ha jord har vi lavet søer og plantet træer og buske, på en fjerdedel af arealet. En del af jorden lejes ud til restauranten Alimentum, som dyrker største delen af deres grøntsager til restauranten selv.

I 2022 dyrkede vi for sidste gang grøntsager til restauranter og vores gårdbutik, tiden var inde for andre projekter, at tage over, og nu dyrker vi kun grønt til familiens eget forbrug. Vi sælger dog stadig kyllinger, kalkuner, okse og svinekød af egen produktion.

Midt i det hele har vi anlagt en 800 m² blivende blomsterhave, med staudebede, græsser, højbede, og utallige blomsterrækker, som varierer år for år. Blomsterne kan købes efter sæson fra maj til oktober og i vinteren har vi tørblomster. Vi håber at kunne være med til, at sætte større fokus på, hvor vigtig det er, at vi køber dansk produceret og økologi efter årstiden – også når vi taler om blomster.

Bålhytten

I bålhytten afholdes der løbende kurser, inden for blandt andet pileflet, blomsterbinding og podning.

Der afholdes også musikarrangementer, gourmet aftner økologisk høstmarked og julemarked.

Bålhytten er også midtpunktet for større private arrangementer såsom bryllupper og konfirmationer.

Ved en af gårdens søer, er der etableret tre flotte shelters med bålpladser og adgang til muld toilet. Fra dem alle er der en smuk og uforstyrret udsigt over søen og naturen. Shelterne er mulige at leje hele året rundt.

Kontakt

Lille Østergårds Økologi

Amborgvej 56, 9700 Klæstrup

21 33 22 17

Kjelgaard@outlook.dk