Om os

Økologi er sundt fornuft

Garden
Gårdbeskrivelse
Vi, Bjørn og Gitta Kjelgaard, flyttede ind på Lille Østergård i 1988, hvorefter der virkelig er sket forandringer.
Der er 10,7 ha jord til gården som har været drevet økologisk siden 1994. Vi har arbejdet hårdt på at forme landskabet og omgivelserne til dette unikke naturområde det er blevet til i dag. Bl.a. har vi etableret to store søer. Vi har plantet træer og buske på ca. en fjerde del af arealet. I resten dyrker vi forskellige grøntsager, vi har 200 frugttræer og 100 vinstokke. Gården har en alsidig grøntsags- og frugtproduktion, mest på friland, men vi har også en lille produktion af bl.a. tomater, agurker og peberfrugter i drivhus. Grøntsagerne afsættes i Lille Østergaards egen gårdbutik og via salg til andre økologer, til abonnementsordning som med kro og Restauranter.
Udover grøntsager er der på gården, Kalve,Gris, Heste, ænder, gæs, kalkuner, kyllinger og høns til æglægning. Der er  hunde, og et meget rigt fugleliv med en stor fauna på gården.
Fjerkræ, kalve og  sælges ved forudbestilling bl.a. til jul.
Lille Østergaard er godkendt og fungerer som økologisk skolegård og besøgsgård. Vi tager imod og underviser skoleklasser fra især indskoling og mellemtrinet og er jævnligt besøgt af børnehaver, fritidsordninger og andre institutioner.
Den meget truede Løgfrø holder til på Lille Østergaards jord, som følger af mange års arbejde på genoprette et helt naturligt og økologisk område. Løgfrøen er en truet art bl.a. pga. mangel på rene vandhuller, og er derfor omfattet af EU’s skrappeste beskyttelseskrav. I forbindelse hermed har vi lavet ”Nature by night” projekt med handicapvenlige faciliteter bestående af, stisystem, Shelters/bålpladser, lytte og vandkikkert-udstyr.
I er altid mere end velkommen til at besøge gården på egen hånd eller ringe til Bjørn for en rundvisning.