Begivenheder

Her er et kort overblik over vores arrangementer på gården.

Julemarked


Anden weekend i December
Kom i julestemning på gården og nyd lækre pandekager lavet over bål, økologisk glögg og varm kakao. Leg på halmlegepladsen, shop adventskransen og andre skønne lokalt produceret produkter, og glem ikke årets økologiske juletræ, når i skal hjem igen. Der er julehygge for hele familien, og massere af plads til samvær. Julemarkedet er gratis at deltage i, og det afholdes både ude og inde i bålhytten. Vi glæder os til at se jer til to skønne juledage.

Åben øko-gård

Tag hele familien med til åben øko-gård.
Vi åbner gården og markerne for besøgende, der kunne tænke sig at se stedet, mærke stemningen og få gode råd fra gårdmanden og blomsterbonden vedr. økologisk dyrkning. Der vil være mulighed for at plukke sin egen buket blomster og få en guidet markvandring i børnehøjde – gennem grøntsager, bærbuske og forbi gårdens dyr.
GrønneGløder, sørger for at tænde op i bålet, så der er mulighed for at købe bålgryde til aftensmad og pandekager til dessert. Maden kan nydes i blomstermarken eller i bålhytten.
Der kan også købes drikkevarer i gårdbutikken.
Vi glæder os til at tage i mod jer alle, og vise jer hvordan livet på gården ser ud.
Datoer følger.

Økologisk Høstmarked

Lørdag d. 31. august og Søndag d. 1. september
Landsdækkende økologisk høstmarked, arrangeret af Økologisk Landsforening.
Til Høstmarkedet på Lille Østergaard er der masser at se på og høre om. Kom og se dyrene, kør i hestevogn, bag et snobrød, hop i halmen, besøg vores blomsterhave eller gå en tur i landskabet ved de søer, vi har etableret. Besøg også de spændende boder med lokale varer og arbejdende værksteder. Velkommen! Løbende præsenterer vi deltagerne til årets Høstmarked – så følg endelig med. Vi lover at det bliver et spændende program, både lørdag og søndag.